Vær med, når morgendagens ortopædkirurgi udvikles på konference i Aalborg

Europas førende klinikere og forskere inden for det ortopædkirurgiske område kommer til Aalborg i dagene 18.-20.-september. Det sker i anledningen af det 32. møde i European Orthopedic Research Society, som arrangeres af forskere fra Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet. 

Konferencen er tværfaglig, og både klinikere og universitetsforskere deltager. Blandt konferencens temaer er fx AI inden for ortopædi, wearable-teknologier, robotteknologi, artrose, muskuloskeletale infektioner, 3D-modellering og vævsteknologi.

Arbejder du inden for disse felter, og har du interesse i at deltage på konferencen, kan du nu tilmelde dig.

Deadline for indsendelse af abstracts er 15. april 2024, mens deadline for "early registration" til konferencen er den 1. juli.

Klik ind på konferencens officielle hjemmeside, https://eors2024.org/ eller se den flotte præsentationsvideo herunder:

Eventuelle spørgsmål om konferencen kan stilles til overlæge, professor Ole Rahbek (o.rahbek@rn.dk) eller ovelæge, professor Søren Kold (sovk@rn.dk)

Opdateret